Idé- og initiativrig HR-kollega med særligt fokus på pre- og onboarding og employer branding søges [Denmark]


 

 $ads={1}

Har du lyst til at arbejde med effektfuld employer branding, så vi i Transportministeriet tiltrækker dygtige medarbejdere? Brænder du for at skabe den bedst mulige onboarding af nye medarbejdere og har du lyst til at stå i spidsen, når vi afholder introduktionsmøder for nye medarbejdere? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig!

I Transportministeriets departement er vi i fuld gang med mange store projekter, og vores opgaver står ofte højt på den politiske dagsorden. Vi arbejder derfor løbende på bedst muligt at løse opgaverne ved at tiltrække og udvikle de bedste medarbejdere samt gøre vores departement til en endnu bedre arbejdsplads.

I vores HR får du mulighed for at udvikle din faglighed og din organisatoriske forståelse

I stillingen får du et selvstændigt ansvar for en række arbejdsopgaver som fx udvikling, planlægning og facilitering af vores pre- og onboarding initiativer, udvikling og eksekvering af vores employer branding strategi samt mulighed for at arbejde med fastholdelse og udvikling af vores dygtige medarbejdere.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • planlægning og facilitering af introduktionsmøder for nye medarbejdere
  • afholde faglige workshops for vores tutoreksperter, der skal være kontorenes faglige og sociale fyrtårn, når vi byder velkommen til nye kollegaer
  • arbejde strategisk med employer branding initiativer, herunder planlægning og koordinering af SoMe, karrieremesser og øvrigt samarbejde
  • udvikling og koordinering af departementets kurser
  • rekruttering
  • fastholdelses- og udviklingsaktiviteter, som bl.a. MUS, trivselsmålinger og ledelsessparring

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er i starten af din karriere og har lyst til at arbejde bredt med HR-paletten
  • har færdiggjort en relevant uddannelse som fx cand.merc.(HRM), cand.soc.(HRM) eller lignende
  • er udadvendt og har lyst til at møde vores nye medarbejdere, når du fx afholder introduktionsmøder eller andre oplæg
  • har lyst til at arbejde kreativt med employer branding
  • har gode skriftlige formidlingsevner og kan formidle udviklingsidéer og problemstillinger kort og præcist
  • kan tage ansvar og arbejde selvstændigt, men med dygtige kollegaer som sparringspartnere

Tillidsfuld ledelse og et stærkt fællesskab med kompetente kollegaer

Du får ni kollegaer, herunder HR-chefen og to studentermedhjælpere, der altid er klar på et godt grin. Vi hjælper og sparrer med hinanden på tværs af HR-opgaver, så vi løbende videndeler og optimerer vores arbejdsprocesser. I vores kontor er tillid og ansvar nøgleord, og du vil derfor hurtigt opleve, at du gennem kyndig vejledning bliver primus motor på dine egne opgaver.

Vi tilbyder dig

  • fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv
  • løbende udvikling gennem din opgaveløsning, kurser og efteruddannelser
  • 37 timers arbejdsuge med betalt frokostpause og attraktiv pensionsordning
  • et attraktivt onboardingforløb med intromøder og tutor-ordning
  • et fagligt HR-netværk på tværs af ministerområdet
  • en kultur med en høj grad af tillid, ansvar og godt kollegaskab

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Se mere om ansættelse og introduktion til ministeriet her

Se mere om ministeriet her

Sådan søger du
Send dit CV og ansøgning samt kopi af eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatgrad 24. maj 2023. Vi indkalder løbende til samtaler.

Transportministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Vi opfordrer derfor alle - uanset køn, etnicitet, seksuel orientering, handicap, religion og alder - til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte HR-chef Erling H. Wulff eller HR-konsulent Sara Brogaard. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال